Hverdagens historie
Urbaniseringen
Landbruget som lokomotiv for byudviklingen
I starten af 1800-tallet var de danske byer små uoverskuelige og stillestående, dette skyldtes blandt andet Danmark deltagelse i Napoleonskrigene i 1807, hvor at Danmark var regnet for at holde med franskmændende, som fik stor klø af den engelske flåde. Dette havde sat en stopper for den danske udenrigshandel og skabte en landsbrugskrise fra 1815-1830. Dette ændrede sig dog, da landsbrugskrisen ophørte i 1930'erne begyndte den danske kornsalg at stige. Efterhånden som landbrugets kornsalg steg tilpas meget, begyndte landmændende at efterspørge redskaber og maskinværksteder i byerne. Den store efterspørgsel satte gang i produktionen og det skabte hurtigt arbejdspladser på maskinværkstederne og andre steder, og urbanisering startede da folk så hurtigt begyndte at flytte til byen, på grund af de mange nye arbejdspladser. Derefter begyndte de ny ansatte på byernes nye arbejdsplader, også selv at efterspørge produkter i form af mad, beklædning, bolig og buligudstyr. Dette skabte altså nye arbejdspladser i byerne, da man pludselig også havde brug for andre materialer, og hurtigt blev byerne selvforstærkene. Det tog dog lang tid i Danmark før at urbanisering rigtig tog fat, og i 1860'erne boede kun en 1/4 af den danske befolkning. Dette blev dog hurtigt lavet om, da man fjernede nogle af de væsentligste "bremseklodser", for udviklingen af den danske økonomi og tilstrømning af mennesker til byen.
Kilde: Kühle, Ebbe : Danmarks Historie. Side 145-164. 1. udg. Nordisk Forlag, 2009. (Bog)
En af de 3 årsager, er den såkaldte transportrevolution. Jernbantoget blev udviklet i løbet af den første halvdel 1800-tallet i England, men kom først til Danmark i den sidste halvdel af 1800-tallet. Dette var dog med til at skabe en ny revolution inden for markedsføring og urbanisering. Hvor det før havde taget 4-5 dage at få fragtet noget til København fra Jylland, tog det nu ikke lang tid, da jernbanelinjer begyndte blev bygget i store dele af landet. Personfragtning blev nu også lettere og folk begyndte at tage rejsen til byerne, da firmaer hurtigt begyndte at indtage jernbanelinie byer, og skabte en tilstrømning af personer fra landet til disse byer.
Kilde: Kühle, Ebbe : Danmarks Historie. Side 145-164. 1. udg. Nordisk Forlag, 2009. (Bog)
Model over antal producerede varer
Kilde: Kilde: Kühle, Ebbe : Danmarks Historie. Side 145-164. 1. udg. Nordisk Forlag, 2009. (Bog)
En anden væsentlig årsag var næringsloven, som blev lavet i 1857. Næringsloven afskaffede de hidtid regulerede økonomiske muligheder i byerne, og den gav en fri mulighed for folk til at starte en produktion eller handelsvirksomhed. Hvor der før fx. kun måtte være håndværkerne i byerne der havde monopol på håndværksproduktionen, kunne folk nu komme ind og gøre det samme. Desuden blev afgiften for varer, der blev ført ind og ud af bymurerne også afskaffet. Der gjorde at der blev skabt et indre marked for danske varer. Det havde altså også en stor indflydelse på den danske befolkning, da folk nu havde frie muligheder for at gøre hvad de ville, og mange mennesker opsøgte altså heldet i byerne.
Kilde: Kühle, Ebbe : Danmarks Historie. Side 145-164. 1. udg. Nordisk Forlag, 2009. (Bog)
