​Hverdagens historie

Industrialiseringen bragede for alvor igennem i Danmark fra 1870´erne og frem. Den medførte en vandring fra land til by og ændrede dermed levevilkårene for tusindvis af familier. 

Før industrialiseringen var familien som en enhed primært et arbejdsfællesskab, hvor alle medlemmer arbejdede og boede det samme sted. Familierne var stort set selvforsynende. Med industrialiseringen opstod de nye arbejderfamilier. Hos dem skulle alle medlemmer så vidt muligt bidrage til husholdningen ved arbejde uden for hjemmet.

 

Familielivet i byerne var anderledes end familielivet på landet. I byerne medførte industrialiseringen grundlæggende, at familien blev splittet i hverdagen og ikke havde hjemmet som kerne for samvær og arbejde. For arbejderkvinderne betød industrialiseringen, at nogle forlod hjemmet og tog lønnet arbejde. For kvinden fra borgerskabet betød den, at hendes mand forlod hjemmet og overlod hende til en dagligdag i hjemmet med ansvar for husholdning og børn.

At kvinder arbejdede, var selvfølgelig ikke nyt, men at kvinder tog industriarbejde uden for hjemmet, var det nye, som industrialiseringen bragte med sig. 

 

En dagløn for en kvindelig arbejder i slutningen af 1800-tallet var omkring halvdelen af daglønnen for en mand. Men i arbejderfamilierne var der brug for begges løn, for at familien kunne fungere. I borgerskabsfamilierne var kvinden fuldstændigt afhængig af mandens lønindtægt.

 

Kilde: Industrialiseringen. Udgivet af Systeme A/S. Internetadresse: http://kvinder.systime.dk/index.php?id=132 - Besøgt d. 10.05.2015 (Internet)